Første indlæg

29. november 2015 · 

Jeg har heldigvis aldrig oplevet en stedfader, der drak eller slog. Men alligevel handlede min barndoms jul mest om stress og vrede og irritation. 

Min fru moders mand pyntede træet ALENE Lillejuleaften. Vi måtte ikke hjælpe til. Og det blev taget ned d 25 dec. 

Juleaftensdag var næsten som alle andre dage. Ud over at min fru moder stod i køkkenet og bandede af alt og alle. Højdepunktet var Disneys juleshow. Og man holdt sig fra nødder, frugt, slik og småkager. Det var til pynt indtil efter middagen.


Min fru moders vrede tog nu til. "Hvorfor var der ingen der hjælper mig i køkkenet?? Skal der ikke dækkes bord? Jeg ved da ikke hvor dugen er!! Nej, ikke de glas! Hvorfor går du i vejen? Hvem skal skrælle kartofler? Der er ikke plads til dig i køkkenet nu!! Hvorfor er der ingen der hjælper mig? Lad nu hver med at gå i vejen!! Skal jeg stå alene herude?? osv osv

Så sad vi endelig ved bordet, og så blev min fru moder vred over den lidt trykkede stemning. Og truede med at gå i seng. Eller gå sin vej. Og wupti så var vi alle "glade" Var vi ikke glade hurtigt nok, gik hun ud i køkkenet for at græde. Og så gik hendes mand også derud. Og så gik min bror også derud. Og så gik min svigerinde også derud. Når de som tilbage allesammen, var jeg en skidt datter fordi jeg ikke også var kommet derud.

Maden var iøvrigt næsten altid perfekt. Og rigelig.

Så blev der taget af bordet, og vasket op.

2 runder om træet, og så var det tid for gaver, hvor priserne var de vigtigste.

Og så blev fjernsynet tændt. Glædelig jul 

 

Men al den vrede og arrigskab og frustration gjorde, at da jeg mødte min mand, der kun fejrede jul ved at spise julemiddagen. Ville jeg hellere være sammen med ham. Jeg nåede at fejre een jul mere med min fru moder, hendes mand, min broder, hans kæreste og deres 4 børn, min mand og jeg. Der stod min fru moder igen i køkkenet og græd, og alle stod derude for at trøste hende, og min nevø på 7 år blev derefter kendt skyldig i at ha' ødelagt julen for hende, og han skulle derfor undskylde mange gange og kysse hende på kinden (Han havde intet gjort. Bare sagt, at han elskede sin bedstemor, og min fru moder ville aldeles ikke kaldes bedstemor)


Jeg får stadig kvalme, når jeg tænker på den aften.

Min mand døde uventet for 8½ år siden, og siden har jeg fejret jul ved Enliges jul i kirken, og jeg elsker det: 70-80 mennesker, der er glade og ustresset. Der er varmt og lyst. Alle ønsker alle glædelig jul. Man taler med sidemanden, selvom man måske aldrig har mødtes før. Der er sange og salmer og Jule Evangeliet. Der er optræden og underholdning.

Der er stort pyntet juletræ. Der er julemiddag med alt hvad der dertil hører.

Jeg har været inviteret til bekendte jul. Også deres familiejul, men det her er præcis, hvad jeg ønsker mig til jul heart-humørikon  (Og 1 million kroner tongue-humørikon  )

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

18-08-2016 Rengøring= Muge ud

14-10-2017 Besked fra min fru moder