Det var lidt en overraskelse: Min læge ikke blot lyttede, men spurgte og virkede til at forstå, så pt vil han ikke tage mine sovepiller fra mig. Jeg er bare så lettet.
Hvad der videre skete med blødning..... 30 nov 2016 blev jeg så indlagt med for lav blodprocent (Under 5 %) D 4 dec var blodprocent under 4.5 og jeg fik derfor tilført 2 portioner blod. Hvilket jeg fik en let overfølsom-reaktion på, så jeg nåede at kradse begge ben til blods, før jeg fik lidt antihistamin. Da jeg stoppede med blodfortyndende medicin, så stoppede blødningerne også gradvis. Men for en sikkerhedsnåls skyld, så fik jeg brændt slimhinderne i livmoderen (Hvilket gjorde nullernaller😯) Så nu får jeg helt sikkert ikke menses mere.
4. januar kl. 00:08 · Jeg elsker film og serier, men damn, jeg får fnidder af underlige ting. Jeg er godt nok ikke så feminin, som mange af mit køn, og jeg har godt lagt mærke til at mange hunkøn er mega glade for tasker. Og noget med mærker og priser og andet jeg ikke fatter noget af, men......... Jeg så et afsnit af Elementary og just som Sherlock skal myrdes, nægter han at grave sin egen grav, og mordersken (Ja, kvinde!!) tilbyder at gøre det, på trods af at hun står med pistol OG hendes taske over armen!!?? Hvorfor i alverden har hun taget sin taske med ud af bilen, og hen til det sted, hvor hun altså vil morde Sherlock??? Hvorfor ikke bare lade den forblive i bilen?? Så er der også større chance for at hun ikke taber bibliotekskortet eller læbestiftet eller alt det andet, mordere er gode til at tabe på mordstedet. Minder lidt om når vi ser fx Dronningen give interviews på et af alle hendes slotte (Hvordan staver man til flertal af slot?? Slotte?? Slots??) Det er hendes bolig. H...
Venner?? Hm......... hvordan mon man finder venner når man samtidig er introvert?? Jo mere jeg isolerer mig, jo mere tager folk naturligt også afstand fra mig. Og så er jeg bare ikke god til det sociale. Og mine små forsøg virker ikke 😕 For nogen år siden inviterede jeg 6 bekendte til at fejre min fødselsdag herhjemme. Jeg syntes, at det var super hyggeligt, men desværre ikke mere, end at jeg aldrig modtog een eneste invitation den anden vej. Een af dem kan dog undskyldles, da jeg v ar med til hendes 50 års fødselsdag nogen år før, selvom jeg vist mest fik invitationen, fordi jeg pressede lidt på dengang. Og så har jeg en enkelt gang været med hos en anden. Så helt og adeles håbløs er jeg vist ikke. Ikke mere end at jeg aldrig bliver inviteret igen. Lidt søle at skrive den her slags indlæg, men........... Jeg overvejer, at søge en besøgsven gennem Røde kors eller lignende.
Kommentarer
Send en kommentar