Pernille tanker og sjov

Mit svar: " Sidste år var jeg indlagt en uge på Sønderborg sygehus, hvor der stadig findes 2 sengs-stuer. Den anden patient, en ældre dame, var lagt i en seng med tryk-sår-dæmpende madras. Hvilket bevirkede, at hun ikke selv kunne komme ud at sengen, og derved selv komme på toilettet. Hun var indlagt med blærebetændelse, som hun havde pådraget sig fordi, at hun befandt sig i samme ble op mod 14 timer i døgnet . Nu fik hun så penicillin i drop, og havde påbud om at ringe på hjælpe lige så snart, der kom den mindste dråbe tis i bleen. Men det havde man vel glemt at nominere arbejdstiden og tilstedeværelse af nok sygeplejersker og sosu'er. Så de havde ikke tid, hvor hurtigt de end løb, så 50 % af gangene fik patienten besked på, at man liiiiiiiiiige skulle, og så ville man komme tilbage......... meget ofte gik der mere end 2 timer........ Hun var ellers ved at blive rask, men så blussede blærebetændelsen op igen efter 5 dages indlæggelse, og det sidste jeg så til hende, var da m...

Jeg er ved, at være ret sej...... også at tygge i ;) Skulle hente en pakke nede i byen, og var så i den der Normal....... jeg er lidt skuffet. Der var ingen Jelly Belly :'( Men andre sjove ting, som jeg ikke vidste at jeg manglede. Så var jeg på Gravene til torvedag, og købte mig - næsten - fattig i oliven. Desværre var alle frugtboderne i gang med at lukke, så jeg fik hverken jordbær eller kirsebær eller ærter...... En tur i Meny......... men deres jordbær var kedelige og ærterne var, som sådan nogen jo alt for ofte er: Enten uden ærter i bælgen eller også er de for store og melede. Så dem sprang jeg også over. Købte danske kirsebær i stedet :) I salatbaren havde de flotte marinerede oliven, så jeg kom til at fylde en hel bøtte op, kun med oliven :P (Har jeg sagt, at jeg godt kan lide oliven??) Jeg har tidligere et par gange forslået butikschefen, at de fik nogen stole placeret strategisk rundt i butikken, så gamle mennesker som jeg (Det er nu, at I skal modsige mig :P )...

Så fik jeg langt om længe flyttet alle de gamle ind fra det gamle websted til det nye. Så dette er en ny begyndelse, og jeg vil prøve at skrive lidt oftere. Nu skal jeg lige rode lidt med designet, så........

Dagens ord er Omsorg Bostøtte: Hm..... hun er dygtig, og vi får noget gjort, men efter 6 besøg er det som om, at hun er ved at afslutte mig. Hun sagde forrig gang, at der snart bliver ansat en elev (??), som jeg måske skulle overgå til. Samtidig er hun pænt striks :) "Nu har vi snakket i 10 minutter. Nu skal vi ha' noget fra hånden" Og det er både godt og skidt. Igår havde jeg rigtig meget brug for at snakke. Om det var det rigtige valg, jeg havde taget om et brev. Og lidt omkring det, at jeg har svært ved at tage mig sammen, og få udfyldt alle papirene til forsikringen. Også fordi jeg er usikker på udfaldet af sagen. I stedet fik vi så gjort pænt meget plads inde i det rum, jeg kalder mit bibliotek. Smidt en del ud og ryddet en stor del af gulvet. Og fik sat en million bøger op på hylderne, så de er parat til at blive pillet ned, og sat i orden    Men en stor ting jeg savner ved min bostøtte: Omsorg! Lyder det sølle?? Det er det også, og det er vel...

Øv bøv Jeg skulle ha' været til møde på Rådhuset i dag. Et møde om at få en bostøtte igen. Men det blev pludselig for meget. Ud over mig, så skulle 2 visitatorer (Som jeg faktisk talte emd allerede i nomvember) chefen for bostøtterne (Som i maj kom frem til, at jeg slet ikke var asperger eller havde en diagnose alligevel) og så Haderslev kommunes autisme/ asperger-konsulent, være til stede. Og det kunne jeg slet slet ikke overskue, så jeg skrev en mail i nat, om at jeg aflyste. Jeg forstillede mig det møde, og hvem skulel jeg henvende mig til, hvem vilel bare sidde og vurdere, og hvem mener hvad, og hvad hvis de igen begyndte at trække noget ned over hovedet på mig. Men nu sidder jeg selvfølgelig og banker mig selv oven i hovedet. Jeg er en voksen kvinde!! Så jeg burde kunne klare mig selv. Og sådan et lille møde må da være til at overskue. Og en helt masse andet. Lige nu har jeg allermest lyst til, at trække min ansøgning helt tilbage. Og så bare gemme mig i min hule...........

Velkommen 2018 Så startede 2018 Jeg havde en stille aften. Jeg spillede World of Warcraft og spiste lidt lækkert. 2017: Der skete mange ting. Og mange ting fra 2016 hang stadig ved. 7 indlæggelser på 4 forskellige sygehuse. 3 operationer for 3 forskellige ting. Men jeg overlevede da igen   Ukrudt forgår ikke så let. Jge har været meget alene. Og har siden marts kun set folk fra hjemmeplejen, behandlere og hjælpere. Og kun mødt private når jeg har været indlagt. Jeg er ved at blive sær. Jeg har altid ment, at jeg sagtens kunne blive eneboer. Bo langt fra alt og alle. Et lille hus langt ude i en skov eller højt på et bjerg. Eller min egen ø. Men nu hvor det i næsten et halvt år, ikke har været MIT valg 100 %, så kan jeg godt mærke, at det også kan blive for ensomt. Og jeg må også indrømme at helbredet nok ikke holder til, ikke at være afhængig af andre og deres hjælp. Jeg er ved at være gammel og slidt. Men jeg har så også været rundt om Solen 50 gange   ...

Så hulker vi igen.... Så er vi her igen......... Et hulke indlæg. Men husk: Det er mit Jammersminde, og her må jeg gerne hulke. Og så har jeg brug for, at kunne hulke her, når det hele er ved at løbe over. I den virkelige verden, har jeg ikke råd til at hulke eller græde. For tænk hvis jeg ikke kan stoppe igen??!! Jeg efterlyser nogen gange hjælp på Facebook: Til at komme af med affald, til at købe ind, samle en sofa osv...... Og så betaler jeg selvfølgelig folk for deres ulejlighed. Tak er aldrig nok...... ihvertfald ikke når, det er det, jeg byder. Min tak er ikke nok, mit venskab er ikke nok, mine gaver er ikke nok...... og jeg er ikke nok. Og jeg her igen ide om hvad jeg kan tilbyde eller hvad folk vil ha' af mig. Men på den anden side er der også er vis tryghed i, at kunne betale sig fra det. For så behøver jeg ikke hele tiden være på vagt. Og tænke om jeg nu har givet nok af mig selv eller at mine følelser, eller hvad jeg nu kan udrette. Men mennesker er alt...

Døden?? Jeg tænker tit på døden...... og på Gud og på The big bang... Nangijala?? Himlen eller Helvede?? Genfødsel?? Og som mange andre (Det lyder banalt) Meningen med livet?? Meningen med døden?? Jeg troede ikke, at jeg skulle fylde 40 år...... og slet ikke kort efter, at min mand pludselig døde. Men jeg levede videre og nu er jeg 50 år...... men jeg tænker stadig: Hvad sker der?? Hvordan?? Hurtigt?? Langsomt?? Som at falde i søvn?? Eller dør jeg i smerter?? Det er nok det, jeg frygter allermest... Man lever jo ikke i al evighed. Og jeg må indrømme, at sådan som min helse har opført sig, de senere år, så tror jeg døden vil komme lidt som lise. En lettelse. Et sted uden smerter, frygt og ensomhed. Jeg er ikke aktuelt selvmordstruet, men jeg ser, det ikke som en umulighed!! Og jeg har da undersøgt mulighederne. Det jeg håber allermest er, at jeg ikke kommer til at lide.

Hypokonder?? Jeg er bange 2016 og 2017 har ikke været et godt år I september 2016 blev det opdaget, at de smerter, jeg havde haft i flere måneder i højre ben, var en blodprop. Heldigvis ikke alvorligt. Dommen blev kompressionsstrømper (Støttestrømper lyder bare et grimt ord!!) og blodfortyndende piller. I november opdagede en hjemmesygeplejerske tilfældigt, at jeg havde fået et tryksår mellem lilletåen og naboen på højre ben. Så henvisning til såramb, og daglig skift af forbinding. I november fik jeg så og så menustration, der bare blev ved og ved og ved. Da min blodprocent røg under 5 % blev jeg indlagt til obs og i starten af december fik jeg så en blodtransfusion (2 poser) som jeg fik en mindre allergisk reaktion på, så jeg kom til at klø begge ben til blods. I julen 2016 lykkes det mig også at blive indlagt hele 3 gange: Voldsom kvalme den enegang, juleaften var jeg ved at dåne og anden juledage kom jeg til, at tage det forkerte insulin. Som en reaktion på blødninge...

Jeg er sjov...... vist nok :D XXX skrev:   "W.C. Fields ønskede denne gravskrift: ‘All in all I’d rather be in Philadelphia.’" Pernille: Apropos: Tænk hvis det viser sig, at der ER en himmel. Al den ost og vand??!! Så hellere op til Valhalla, hvor man drikker og æder og drikker og æder let mere. Inden man går ud og slås, og så ind igen for, at æde og drikke lidt mere. Bare surt, at man SKAL dø i kamp. I dag med al den penicillin og sund kost, så dør man jo i sengen for det meste (Eller hver gang) Så bør man lige ha' et varsel i god tid, så man kan tjatte til sygeplejersken eller lægen med krykken..... Pernille:  Forhåbentlig er lægen ikke bevæbnet ved stuegang  Pernille:  Tænk hvis lægen mere er til de græske guder, og derfor er i stand til at afvæbne de asatroende patienter, så de ikke kan komme afsted til Valhalle, og bare må ligge dybt i mulde til evig tid......

Tænke tanker Jeg har tænkt rigtigt meget på det sidste. Og taget nogen beslutninger. Jeg har ikke haft kontakt til min moder i omkring 14 år. Og kun nogen få ord fra/ med min bror. Og jeg har holdt fast på, at sådan skulle det vedblive med at være. Det var bedst for alle. Men jeg havde flere planer om, en dag at gøre noget, hvad som helst, for at hun en dag, skulle blive stolt af MIG. Af noget godt og stort, som jeg havde gjort. Ikke sådan noget med reality eller……… bare noget….. skrive en bog.... sige noget klogt.. Blandt planerne var, at vinde den helt store gevinst i lotto, og så alt det velgørenhed jeg kunne bruge pengene til. Men så skrev min bror til mig på Facebook for et par uger siden…….. Min moder er kommet på plejehjem. Demens og alzheimer. Så det er for sent. For sent at blive anerkendt og rost. Slut prut…… Så kom det langsomt snigende………. Det er jo ikke bare hende, der er blevet gammel…. Det er jeg squ også selv. På fredag har jeg været 50 gange rundt om Solen. Men...

Hulke-indlæg igen igen..... forsat Da jeg var 5½ år var jeg på børnekoloni. 100 børn fra Ballerup, Måløv og Skovlunde kommune. Med en del lærer, og jeg kendte INGEN. Hverken børn eller voksne. Jeg havde ingen at gå til. Og turen varerede i 3 uger. Den eneste ven, Jeg havde, var forpagternes 18-årige søn. Og som det altid sker, så udsatte han mig for andenkønsligomgang end samleje. Og jeg måtte ikke sladre. Han var ikke direkte truende, men jeg husker, som var det igår -  Da jeg skulle tilbage til hovedbygningen bagefter, tværs over fodboldbanen, der VIDSTE jeg, at han fulgte efter, inde fra underskoven. Jeg VIDSTE at gik jeg i panik eller græd eller noget, så ville han komme farende og slå mig ihjel. Så jeg sagde aldrig noget........ Ja, jeg lærte tidligt, meget tidligt af store følelser var forbudte, og kunne gøre mig skade. Selvkontrol var yderst vigtig ... Og det gælder den dag i dag......

Hulke-indlæg igen igen..... Da jeg var 3½ - 4 år gammel var jeg en dag meget vred, og råbte, at jeg ville flytte hjem til min fader. De var flyttet fra hinanden et år tidligere. Min moder pakkede straks en kuffert, og smed mig udenfor døren. Der stod jeg så længe og græd, og råbte om forladelse. Og da min moder lukkede mig ind igen, fik jeg at vide, at hvis jeg nogensinde undsagde hende igen, eller lavede den slags trusler, så ville hun aldrig nogensinde igen se mig. Et par år senere spurgte jeg min fader, om jeg måtte flytte ind hos ham. Han havde en sød kæreste, boede på landet. Han havde heste og hunde, og hønd og ænder. Paradis  Men han ville ikke ha' mig boede.  Så min bror og jeg besøgte ham på skift i sommerferier og efterårsferier, og så kom han en sjælden gang til København. Jerg vidste, at min moder mente truslen. Hun fik sig senere en mand, så var en vatpik. Jeg var teenager tidligt, og fyldt med forvirrende homoner, nyopdaget diabetes (Som både min moders man...

Om tro og Guder Jeg sniksnakkede med en ven om religion her i aften........ Og vi kom frem til: De ægyptiske Guder, der besprang hvad som helst og levede af nektar og vin. Eller Ja, der er meget mere gods, i De nordiske guder: Spise og drikke dagen lang, og så lige ud for at slås, og så ind for at drikke og spise igen...... Problemet er, hvor svært det er at komme til Valhalla...... du skal jo dø i kamp..... og med al det sundheds halløj og penicillinets opfindelse, så dør langt de fleste i en hospitals seng...... Eller også kæmper de, for de forkerte guder Så hvis man vil i Valhalla så bør man lige få 15 minutters varsel, så man kan svinge ud efter en sygeplejerske eller give lægen en med krykken.....

Ambivalent Uh, jeg er ambivalent...... det er jeg meget tit og ofte. Jeg påtog mig en opgave sidst på vinteren, og det ville være synd, at sige, at jeg havde succes. Noget kom der ud af det, men jeg stod næsten helt alene om opgaven, uden støtte eller hjælp (Det var mening, at andre også skulle byde ind) Nåh, men jeg smækkede meget grundigt med døren, og fortalte, at så måtte de selv stå med opgaven. Nu er der så en anden (Som i øvrigt ikke kan fordrage mig. Trist) der har påtaget sig  opgaven  På den ene side håber jeg oprigtigt, at hun lykkes med opgaven. Og på den anden side er jeg så led, at jeg håber, at hun kommer ud i præcis samme situation, som jeg (Det skal lige tilføjes, så jeg ikke lyder alt for led, at hun heller ikke støttede mig, da jeg havde opgaven) Så jeg håber 70 % at hun lykkes og 30 % at hovmod står for fald😎

Om zoologiskehaver og hvorfor jeg er for Jeg delte et nuttet klip med en næsehorns-kalv, der leger på gangene i en zoologiskhave. Og vennen mener at vilde dyr hører til i naturen  (Y) Mit svar: Først og fremmest er jeg faktisk enig med dig. Men alt for mange mennesker, mener det modsatte. Dvs de vil ikke have dyr i naturen: Der skal ligge marker, og høstes afgrøder og husdyrhold i store mængder. Der skal bruges træ til brændsel og møbler og bygninger. Og så ligger træet i vejen for markerne. Alt for mange i fx Østasien skal bruge hornene til medicin (Nej, ikke til potensfremmer. Det er almuesnak. Men de tror på medicin-delen, når vi snakker tykhuder) Flere steder i Verden har man genbanker, i håb om at kunne bruge indholdet som backup, når mennesket langt om længe har fucket totalt op, eller tæt på. En af Verdens største genbanker til på Svalbard, og så ligger der reserver rundt omkring, mere eller mindre hemmelige steder (Men blandt andet på Fyn) i fald af mennesket og...

Besøgsven versus bostøtte Psykiatrien i Haderslev har fået et samarbejde op af stå med R'de Kors. Og vil nu hjælpe folk med en psykiskdiagnose at få en besøgsven Mit svar: Uha, jeg er meget delt. Jeg nævnte det med, at søge en besøgsven fra Røde Kors allerede i april måned (Jeg regner med, at I tænkte det samme læææææææænge før mig) Men jeg er bange for hvad det kan medføre. På plussiden: En ven, som man fx kan spille spil med. Hvis man var heldig og fik en besøgsven med bil, så kunne man måske køre ture og spise en is i Årøsund osv Mod at jeg fx betaler for benzin og is  På den negativeside er der 2 scenarier: Jeg er færdig med at prøve at knytte mig til en anden person nogensinde. Og hvor hurtigt går der før jeg pisser endnu et menneske af?? Og den anden negative: Jeg havde en absolut udygtig bostøtte i foråret, og jeg kæmper stadig med følgerne. Nu har jeg så i et par måneder søgt om ny visitation til at få en bostøtte. Men på grund af den udygtig bostøtte, så...

Tænk at være en bog... Tænk at være bog på et slot eller lign. Være en del af en stor bogsamling. Se de smukke bogreoler. Det mørke fine træ. Hilse pænt på nabo-bøgerne hver morgen. Og vente forventningsfuldt på, at nogen kommer og vælger dig!!     Ae dig blidt på omslaget. Snuse til dig og nyde duften af hine tide. Forsigtigt og forventningsfuldt bladre i dig. Og så lægge dig på et bord eller holde dig i hånden, mens I sammen begiver jer ud på en rejse i dit indre. Sammen grine, græde og opleve. Den kedelige afslutning, når bog har afgivet sin sidste sætning og alt er spist og fordøjet.     Mærke at man bliver sat tilbage på hylden. Hilse på naboerne igen, og være glad for pausen det næste stykke tid, inden du bliver hentet igen..........   Og tænk så på hvordan det er, at være den mest kedelige bog i samlingen. Gemt højt i et mørkt hjørne. Glemt af alle. Eneste grund til at du ikke er kasseret er, at du er pænt indbundet elle...

Usynlig? Ralph Ellison said: I am invisible, understand, simply because people refuse to see me.

Min personlighed?? Alt det jeg ævlede om igår.... Ikke at blive set, ikke at blive sat pris og især manglende venskaber..... Det er jo ikke fordi, det er en engangs ting. Der er bare noget ved mig der ikke kan fungere sammen med andre mennesker. Rigtig mange, der kender mig lidt, giver gerne udtryk for at de kan lide mig, at de vil være der for mig og så videre, men efter reletiv kort tid, og især hvis de lærer mig bedre at kende, så vender venskab på et eller andet tidspunkt til uvenskab ellrr totalt mangel af følelser eller nærmest til direkte had. Og det er ikke fordi mine evt læsere her skal få medlidenhed med mig. Stadig, så er det side min ventil, og måske et sted hvor jeg senere kan læse, hvordan jeg har haft de tidligere. Men folk holder bare ikke længe i mit selskab. Måske fordi jeg er for krævende?? At det er en udfordring af være en del af min verden?? Som en rigtig god, og alligevel distanceret ven skrev forleden: Jeg har intet filter. Jo, hvis jeg koncentre...

Edderkopper Normalt er jeg ligeglad med edderkopper, men de skal ikek trampe rundt i min stue, lige inden jeg skal sove!! For et par uger siden, mens jeg gjorde klar til natten, var mine katte pludselig meget optaget af en edderkop på størrelse med mindst en cocker spaniel. Da kattene ikke gjorde andet end at daske lidt til den og ellers bare glo, så fik den en rosinbøtte i nakke, så den skiftede navn fra hr Edderkop til hr Fladmast. Monika-kat gloede lidt på den, og åd den så😊😊😊

Ros og at blive set.... Den svada er en kommentar til brugere og personale på Brugerhuset..... At slå ned blandt en flok hunde..... Ja, jeg kan lide ros. Og ja, jeg kan lide anerkendelse. Og nej, jeg gør ikke ting kun for ros og anerkendelse...... men i længden kører jeg træt uden ros. Jeg kom tidligere på et værested her i byen....... og har skam også været glad for det, men efter at den store sparekniv fornogen år siden, slagtede 3 ud af 5 stillinger, så er det ikke sjovt mere. "Jamen, Pernille, så må du jo selv gøre noget for det", kan jeg høre folk hviske. Jep, men jeg kan ikke blive ved. Jeg kom blandt gerne med forslag..... til udflugter med og uden personale. Fx at tage ud at spise sammen. Opslag, tage imod forslag til hvor vi skulle spise. Bestille bord. Kontakte folk, som måske ikke havde set opslaget. Sikre at alle vidste hvor man mødtes inden osv. I dag tager folk stadig ud og spiser. Men i små private grupper. Uden opslag og opfordringer til at nye og måsk...

Besked fra min fru moder Min broder skrev til mig forleden på Facebook.... Min fru moder er kommet på plejehjem, er dement og alzheimer........ og har også problemet med synet. Jeg har kun haft meget meget overfladisk kontakt til min broder de sidste 12-13 år. Jeg skrev sidst for 13 måneder siden, for at sige, at jeg havde haft en blodprop (Det kan være arveligt, så bare at hvis en læge spørger ham, om nogen i familien...) Og slet slet ingen kontakt lige så længe (Pånær den gang hun meldte mig til politiet, og bagefter skrev til mig, at jeg skulle holde mig fra hende og hendes familie fremover) Jeg ved ikke hvordan, jeg har det med den nyhed....... skide synd for hende. Synd for Broder og sikkert også hans familie (Jeg ved jo ikke om de har kontakt) Men der er jo ikke noget at gøre ved det....... På den ene side, så er det bare sådan det er..... og hvad skulle jeg kunne gøre osv På den anden side...... det er jo ikke planen..... ikke at jeg har en plan.... men et elle...

Lidt kongelig er man vel altid... Jeg går meget op i historien 　 Da jeg var barn og ung brugte jeg næsten alle weekender på Nationalmuseet og Rosenborg slot og lignende. Og jeg læste en masse bøger om historien og om Kongehuset. Og så er jeg selv af kongelig æt (Ser meget betydningsfuld ud) Engang i middelalderen var en eller anden konge på jagt i det nordjyske, sammen med en masse adelige og skytter og rideknægte osv...... og pludselig blev der et frygteligt uvejr, og jagtselskabet måtte søge ly på en lille forhutlet kro. På denne kro arbejdede en ung pige, som denne nat blev forført af selveste kongen. 9 mdr senere fødte hun barnet, som grundlagde vores del af familie Christiansen (Min oldefars tipoldemor). Og det er ganske vist (Ser højtidlig ud)     Det har min farmor tihvertifald selv fundet ud af, da hun gik op i slægtsforskning. At denne unge pige så måske også lå i med resten af selskabet, krofatter og et par staldkarle, taler vi ikke højt om...

Drikker Jeppe.... Jeg har taget en stor beslutning og jeg er så glad og lettet..  Jeg har i mange år haft problemer med søvn. Jeg er glad for at sove, men frygter ikke at kunne falde i søvn. Og så frygter jeg den perioden fra man lægger sig, til at man sover. Uha, jeg kan få mange negative tanker: Om den gang jeg svigtede, og hvis nu jeg havde handlet anderledes og hvis nu og hvis nu og hvis nu...  En af de vigtigste ting ved at sove, er at min hjerne holder kæft (Udover drømme) Men ellers er jeg altid på!! ”Hænger det billede godt der”, ”Hvad er der i tv”, ”Hov, hvem skriver der?”, ”Vejret er fint”, ”Hvad skal jeg ha' at spise?”, ”Hvor er kattene”, ”Skal jeg se en serie”, ”Hvor er katten sød når han ligger på den måde”, ”Skal jeg ha' købt ind?” ”Jeg skal i bad i aften” ”Hvor var det interessant det de sagde på tv'et i aftes”...... alt sammen imens jeg brodere, læser, hører musik, følger facebook og tjekker nyheder online. Da Troels levede, skrev hans læge jævnlig...

Knækket kindtand og av Som flere ved, så havde jeg kraftig tandpine forrig weekend. Jeg kunne ikke komme til tandlægevagten: De findes kun i Esbjerg og Odense i Region syd. Og man skulle ha' det fulde beløb med i kontanter. Så jeg måtte lide i stilhed... Og endte med at tage en alt alt for stor dosis stærke panodil. Mandag morgen ringede jeg til en tilfældig tandlæge og bestilte en tid. Bagefter ringede jeg til min læge for at klage over kvalme og ondt i maven. Efter at han havde regnet lidt på HVOR mange panodil, jeg havde taget, røg jeg i stedet afsted til Aabenraa sygehus til behandling for medicinforgiftning. Så jeg måtte afbestille tandlægen. Tirsdag blev jeg så udskrevet igen og fik lidt mild morfin med hjem og de hjalp pænt meget. Onsdag kom jeg så afsted til tandlægen. Jeg havde læst på deres webside, at de var søde til folk med tandlægeskræk, så det håbede jeg på. Men sikke en omgang: Bedøvelsen virkede ikke rigtig, selvom jeg fik ihvertfald ...