Pernille tanker og sjov

Jeg er ved, at være ret sej...... også at tygge i ;) Skulle hente en pakke nede i byen, og var så i den der Normal....... jeg er lidt skuffet. Der var ingen Jelly Belly :'( Men andre sjove ting, som jeg ikke vidste at jeg manglede. Så var jeg på Gravene til torvedag, og købte mig - næsten - fattig i oliven. Desværre var alle frugtboderne i gang med at lukke, så jeg fik hverken jordbær eller kirsebær eller ærter...... En tur i Meny......... men deres jordbær var kedelige og ærterne var, som sådan nogen jo alt for ofte er: Enten uden ærter i bælgen eller også er de for store og melede. Så dem sprang jeg også over. Købte danske kirsebær i stedet :) I salatbaren havde de flotte marinerede oliven, så jeg kom til at fylde en hel bøtte op, kun med oliven :P (Har jeg sagt, at jeg godt kan lide oliven??) Jeg har tidligere et par gange forslået butikschefen, at de fik nogen stole placeret strategisk rundt i butikken, så gamle mennesker som jeg (Det er nu, at I skal modsige mig :P )...

Så fik jeg langt om længe flyttet alle de gamle ind fra det gamle websted til det nye. Så dette er en ny begyndelse, og jeg vil prøve at skrive lidt oftere. Nu skal jeg lige rode lidt med designet, så........

Dagens ord er Omsorg Bostøtte: Hm..... hun er dygtig, og vi får noget gjort, men efter 6 besøg er det som om, at hun er ved at afslutte mig. Hun sagde forrig gang, at der snart bliver ansat en elev (??), som jeg måske skulle overgå til. Samtidig er hun pænt striks :) "Nu har vi snakket i 10 minutter. Nu skal vi ha' noget fra hånden" Og det er både godt og skidt. Igår havde jeg rigtig meget brug for at snakke. Om det var det rigtige valg, jeg havde taget om et brev. Og lidt omkring det, at jeg har svært ved at tage mig sammen, og få udfyldt alle papirene til forsikringen. Også fordi jeg er usikker på udfaldet af sagen. I stedet fik vi så gjort pænt meget plads inde i det rum, jeg kalder mit bibliotek. Smidt en del ud og ryddet en stor del af gulvet. Og fik sat en million bøger op på hylderne, så de er parat til at blive pillet ned, og sat i orden    Men en stor ting jeg savner ved min bostøtte: Omsorg! Lyder det sølle?? Det er det også, og det er vel...

Øv bøv Jeg skulle ha' været til møde på Rådhuset i dag. Et møde om at få en bostøtte igen. Men det blev pludselig for meget. Ud over mig, så skulle 2 visitatorer (Som jeg faktisk talte emd allerede i nomvember) chefen for bostøtterne (Som i maj kom frem til, at jeg slet ikke var asperger eller havde en diagnose alligevel) og så Haderslev kommunes autisme/ asperger-konsulent, være til stede. Og det kunne jeg slet slet ikke overskue, så jeg skrev en mail i nat, om at jeg aflyste. Jeg forstillede mig det møde, og hvem skulel jeg henvende mig til, hvem vilel bare sidde og vurdere, og hvem mener hvad, og hvad hvis de igen begyndte at trække noget ned over hovedet på mig. Men nu sidder jeg selvfølgelig og banker mig selv oven i hovedet. Jeg er en voksen kvinde!! Så jeg burde kunne klare mig selv. Og sådan et lille møde må da være til at overskue. Og en helt masse andet. Lige nu har jeg allermest lyst til, at trække min ansøgning helt tilbage. Og så bare gemme mig i min hule...........

Velkommen 2018 Så startede 2018 Jeg havde en stille aften. Jeg spillede World of Warcraft og spiste lidt lækkert. 2017: Der skete mange ting. Og mange ting fra 2016 hang stadig ved. 7 indlæggelser på 4 forskellige sygehuse. 3 operationer for 3 forskellige ting. Men jeg overlevede da igen   Ukrudt forgår ikke så let. Jge har været meget alene. Og har siden marts kun set folk fra hjemmeplejen, behandlere og hjælpere. Og kun mødt private når jeg har været indlagt. Jeg er ved at blive sær. Jeg har altid ment, at jeg sagtens kunne blive eneboer. Bo langt fra alt og alle. Et lille hus langt ude i en skov eller højt på et bjerg. Eller min egen ø. Men nu hvor det i næsten et halvt år, ikke har været MIT valg 100 %, så kan jeg godt mærke, at det også kan blive for ensomt. Og jeg må også indrømme at helbredet nok ikke holder til, ikke at være afhængig af andre og deres hjælp. Jeg er ved at være gammel og slidt. Men jeg har så også været rundt om Solen 50 gange   ...

Så hulker vi igen.... Så er vi her igen......... Et hulke indlæg. Men husk: Det er mit Jammersminde, og her må jeg gerne hulke. Og så har jeg brug for, at kunne hulke her, når det hele er ved at løbe over. I den virkelige verden, har jeg ikke råd til at hulke eller græde. For tænk hvis jeg ikke kan stoppe igen??!! Jeg efterlyser nogen gange hjælp på Facebook: Til at komme af med affald, til at købe ind, samle en sofa osv...... Og så betaler jeg selvfølgelig folk for deres ulejlighed. Tak er aldrig nok...... ihvertfald ikke når, det er det, jeg byder. Min tak er ikke nok, mit venskab er ikke nok, mine gaver er ikke nok...... og jeg er ikke nok. Og jeg her igen ide om hvad jeg kan tilbyde eller hvad folk vil ha' af mig. Men på den anden side er der også er vis tryghed i, at kunne betale sig fra det. For så behøver jeg ikke hele tiden være på vagt. Og tænke om jeg nu har givet nok af mig selv eller at mine følelser, eller hvad jeg nu kan udrette. Men mennesker er alt...